Modermærker

Modermærker, (i lægesproget kaldet naevus), er en ansamling af pigmentdannende celler (melanocytter) i huden. De fleste modermærker vokser frem i de første 20 leveår, mens kun ca. 1 ud af 100 nyfødte er født med et eller flere større modermærker. Den førstnævnte type, dvs. almindelige modermærker, er en slags godartede knuder, mens de medfødte modermærker udgør en form for misdannelser, som har en øget risiko for at omdanne sig til modermærkekræft senere i livet.

Et modermærke kan være placeret under huden (subdermalt) eller i selve huden, hvor det består af en klynge af pigmentceller, der danner hudens naturlige pigment, melanin. Derved får modermærket sin mørke farve.

Modermærker og alder

Modermærker synes at fremkomme i løbet af barndommen og de forsvinder gradvist hos midaldrende. Lyse mennesker har gennemsnitligt 30 modermærker, men nogle har helt op til 400.

Risikomodermærker (Dysplastiske modermærker)

Dysplastiske modermærker er risikobehæftede modermærker. Tilstanden er arvelig, og ved dysplastiske modermærker kan man have mere end 100 elementer, hvor en del er større end normalt. Tilstanden er behæftet med en øget risiko for modermærkekræft og hyppig hudlægekontrol er tilrådelig.

Tjek af modermærker

Hos Cutanea kan vi tilbyde vores patienter at få et modermærketjek, hvis der er bekymring for mærkets udvikling eller udseende. Hvis man ikke selv er erfaren, kan det være svært at vurdere, om et modermærke er farligt, og derfor kan et professionelt modermærketjek være en god idé at få udført. Vi anbefaler, at du kontakter klinikken, hvis du har et modermærke, der bekymrer dig.

Kontakt os hvis du har et modermærke, du er i tvivl om og bestil evt. et modermærketjek ved vores erfarne hudlæge. Vi har en stor erfaring med at vurdere og fjerne modermærker, og hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt dit modermærke indebærer en risiko, vil vi i samråd med dig kunne fjerne det uden ventetid.

Fjernelse af modermærker

Fjernelse af modermærker er en procedure, der ofte overvejes af både kosmetiske og medicinske grunde. Kosmetisk set kan modermærker være generende, især hvis de er placeret et synligt sted eller er store og fremtrædende. Fra et medicinsk perspektiv kan fjernelse være nødvendigt, hvis et modermærke ændrer sig i størrelse, form eller farve, da dette kan være tegn på hudkræft. Det er vigtigt at få vurderet modermærket af en erfaren specialist, inden man beslutter sig for fjernelse, for at sikre at det sker på en sikker og hensigtsmæssig måde. Fjernelsen udføres af en hudlæge ved en kirurgisk metode.

Behandling

Hos Cutanea tilbyder vi professionel rådgivning og behandling af modermærker, så du kan få det bedst mulige resultat og ro i sindet.

Priser

     Helkropsundersøgelse for modermærkekræft 950,-
     Kirurgisk fjernelse af modermærke med kniv (afhængigt af størrelse/lokalisation) 1900,-

Bliv ringet op

Hos Cutanea vil vi gerne tale med dig! Vi ringer til dig, så snart det er muligt. Ellers ring direkte til os på +45 86 10 61 00.

Ingen ventetid

Få her en fornemmelse af vores priser på konsultationer, behandlinger og erklæringer. Ring gerne for en uddybende snak.