Hudlæger og personale
Hudsygdomme og behandlinger
Book en tid

Kønsvorter

(fra sundhed.dk)

Kønsvorter er stilkede eller blomkålslignende vorter, som er placeret på området omkring de ydre kønsdele eller endetarmen.
Kønsvorterne kan også findes i endetarmen, i urinrøret, skeden eller på livmoderhalsen. Hos mænd ses kønsvorter hyppigst på forhuden og penisskaftet og hos kvinder på de ydre skamlæber. I sjældne tilfælde kan kønsvorter ses på læbe, tunge eller mundslimhinden. Hvor hyppig er kønsvorter?

Kønsvorter er en hyppig infektion. Ca. 1 % af seksuelt aktive mænd og kvinder i alderen 18-49 år har synlige kønsvorter, og ca. 10 % vil på et tidspunkt af deres liv få kønsvorter. 70-80% af seksuelt aktive personer vil på et tidspunkt i livet være smittet med humant papillomavirus (HPV), langt de fleste udvikler dog ingen kønsvorter.

Hvorfor får man kønsvorter?

Tilstanden skyldes en infektion i huden med et virus som kaldes Humant papillomavirus (HPV).
HPV stimulerer hudens overfladeceller til at dele sig, og dermed opstår vorter som fortykkelser i huden. Tiden, fra viruset smitter til symptomerne optræder, er ofte mellem 1-6 måneder, men den kan også være længere.

HPV overføres ved seksuel kontakt. 70 % af partnerne til personer med kønsvorter har også kønsvorter.
Kønsvorter i endetarmen kan opstå efter analsex, men kan også opstå, uden at dette har været tilfældet.

Indvendige kondylomer kan påvises ved gynækologisk undersøgelse eller ved anoskopi, som er en undersøgelse, hvor man fører et lille stift rør (skop) ind for at se på slimhinden i endetarmen. Også celleprøve fra livmoderhalsen (“smear”) kan påvise infektion med HPV. Hvad er symptomerne på kønsvorter?

Synlige vorter på kønsdelene, oftest uden andre symptomer i øvrigt. Kønsvorterne kan være helt glatte i overfladen eller blomkålsformede, der kan være få eller mange, de kan også være stilkede. Kønsvorterne kan genere, hvis de bliver store.
Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

Nytilkomne vorter eller knopper på kønsdelene eller omkring endetarmen.

Hvordan stilles diagnosen?

Kønsvorter er en klinisk diagnose, dvs. lægen kan stille diagnosen blot ved at kigge på vorterne.
I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at tage en biopsi (en vævsprøve) for at stille diagnosen.

Hvilken behandling er der?

Sygdommen kan til en vis grad forebygges ved at bruge kondom ved samleje. Men virus smitter ved tæt hud-mod-hud kontakt, og kan derfor også smitte uden for kondomets beskyttelse. Virus kan også smitte fra fingre til genitalområdet.
Ved medicinsk behandling bruges såkaldt podofyllotoksin. Dette stof hæmmer celledelingen til hudcellerne, og ved brug af dette vil kondylomerne efterfølgende svinde. Man kan selv pensle stoffet på kondylomerne morgen og aften i 3 dage. Derefter skal man holdes pause i 4 dage, og så eventuelt gentage behandlingen.

Gravide må ikke bruge podofyllotoksin.
Der findes også en creme (som indeholder stoffet imiquimod), som virker på kønsvorterne. Cremen smøres på 3 gange hver uge om aftenen ved sengetid. Præparatet kan svække kondomer og pessar, og seksuel kontakt anbefales ikke, mens cremen er på huden. Cremen vaskes af efter 6-10 timer. Man kan gentages behandlingen i op til 4 måneder. Desuden findes en salve udvundet af grøn the, som skal smøres på vorterne 3 gange om dagen i op til 16 uger.

Store kønsvorter og kønsvorter, som er vanskelige at behandle, kan lægen enten fryse, klippe eller brænde væk.

Alle behandlinger giver bivirkninger i form af hudirritation og let sårdannelse. Hjælper en given behandling ikke, må der skiftes til en af de andre behandlinger. Uanset, hvilken behandling man vælger, vil der efter svind af kønsvorter være stor risiko for, at de kommer tilbage efter uger og måneder.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Kønsvorter vil have stor tilbøjelighed til at svinde, men det kan tage flere år.
Effekten af behandlingerne er varierende, og ingen behandling er andre behandlinger overlegen.
Uanset, hvilken behandling der vælges, vil der være stor risiko for tilbagefald. Dette skyldes, at områder i nærheden af kønsvorterne ofte samtidigt er inficeret med HPV og derfor kan give anledning til nye kønsvorter.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre kønsvorter?
Kondomer beskytter til en vis grad mod at få kønsvorter.
Den HPV vaccine, der indgår i børnevaccinationsprogrammet, beskytter mod kønsvorter.