Hudlæger og personale
Hudsygdomme og behandlinger
Book en tid

Hårtab

Hårtab i hårbund

Behandling med Platelet Rich Plasma behandling (PRP), samt tilskud af vitaminer og mineraler.

Angelina Jolie, Kim Kardashian og mange andre kvinder og mænd blandt “kendisser” i USA har ladet deres ansigtshud behandle med den såkaldte PRP-behandling. PRP er en forkortelse af begrebet Platelet Rich Plasma, eller på dansk: pladecelle-beriget plasma. PRP er en cellebiologisk metode, hvor hudlægen i sit laboratorium oprenser dine egne vækstfaktorer fra dit eget blod, koncentrerer disse faktorer og indsprøjter dem i rynket eller ældet hud for at opnå en reparation og foryngelse af huden bl.a. gennem aktivering af de jomfruelige stam-celler.
I USA kendes PRP-metoden også under det lidt teatralske tilnavn: “The Vampire-
method“ (Vampyr-metoden), fordi den bygger på, at der udtages blod via en blodprøve, og at de helende og opstrammende faktorer oprenses fra eget blod. Før hudlæger i USA kastede sig over metoden, har den i en tid været anvendt af speciallæger i gigtsygdomme til at indsprøjte ved beskadigede led og sener, for at lette smerter og fremme ophelingen af led og seneskader.

Hårproblemer (mænd)

Hårtab er en naturlig fysiologisk proces, der rammer de fleste mænd i mere eller mindre grad. For mange, ikke mindst ved tidlig debut, giver det anledning til psykologiske problemer.

Hårtabet starter med at de enkelte hår bliver tyndere, og at tætheden af hårene reduceres, for efterhånden helt at blive afstødt fra hårrødderne. Gradvist vil også hårrødderne sygne hen og blive ikke-funktionsdygtige. Denne naturlige henfald af håret og dets funktioner er til dels styret af hormonelle faktorer, og især testosteron spiller en betydning. Medicin der blokerer for mandligt kønshormons interaktion med hårrødderne kan have bremsende effekt på hårtabet, men denne type medicin kan også i sjældne tilfælde have væsentlige bivirkninger, såsom reduktion af sexlyst.

Hos Cutanea anvender vi PRP-behandling (beskrevet ovenfor), der kort fortalt udnytter personens egne vækstfaktorer til at stimulere væksten af hårrødder og dermed hår.